|
§ 1.
|
Navn, adresse og formål
|
|
|
Gruppens navn er:
GRAFISK GRUPPE - Havarthigaarden.
Adressen er:
Havarthivej 6, 2840 Holte.
Gruppens formål er:
- at drive og udvikle "Grafisk Værksted - Havarthigaarden" for i fællesskab at
kunne dyrke den grafiske kunst
- at give medlemmerne mulighed for at udøve og dygtiggøre sig i de grafiske
teknikker.
- og at formidle undervisningsvirksomhed i grafiske teknikker.
|
|
§ 2.
|
Gruppens medlemmer.
|
|
§2.1
|
Gruppens medlemstal kan ikke overstige 30 medlemmer.
|
|
§2.2
|
Der betales et kontingent den 1. i hver måned. Dets størrelse foreslås af
forretningsudvalget på et medlemsmøde og godkendes
|
|
§2.3
|
Optagelse af nye medlemmer:
Som medlem kan kun optages personer, som har en professionel grafisk uddannelse
eller kan dokumentere anden fornøden grafisk kvalifikation.
Ansøgning om optagelse rettes til forretningsudvalget som indstiller.
Ved ansøgning om optagelse forventes det, at ansøgeren:
Afleverer en mappe med 10 værker af nyere dato i sort grafik- farvegrafik eller
tegninger. Der vil ikke blive bedømt på kopier eller postkort. Mappen skal være
på værkstedet en uge før bedømmelse.
Skriver en kort formulering af tidligere beskæftigelse med relevant C.V
samt en begrundelse for ønske om optagelse og hvordan ansøgeren vil bruge
værkstedet.
Vurdering og bedømmelse foretages af et optagelsesudvalg bestående af 7
medlemmer af gruppen
Ansøgeren vil få besked om resultatet senest 14 dage efter bedømmelsen.
Endelig beslutning om optagelse i gruppen kan først finde sted efter en
gensidig prøvetid på 3 måneder ,hvor ansøgeren forventes at benytte værkstedet
og lære dets arbejdsgange at kende.
Forretningsudvalget foretager den endelige beslutning om optagelse.
I prøveperioden knyttes et gruppemedlem som kontaktperson til ansøgeren.
I prøveperioden betales normalt kontingent.
Efter endelig optagelse betales et indskud på kr. 4.000, som evt. kan betales i
rater, maksimalt 4 rater a 1.000 kr. med maksimalt 2 måneders mellemrum.
Indskuddet er en etableringsudgift, der ikke kan forlanges tilbagebetalt ved
medlemskabets ophør.
|
|
§ 3.
|
Daglig drift og vedligeholdelse.
Den daglige drift varetages af et forretningsudvalg på 5 medlemmer, som vælges
1 gang årligt på den årlige generalforsamling, der finder sted inden udgangen
af april måned.
Genvalg kan finde sted.
Forretningsudvalget konstituerer sig med valg af formand og kasserer der tegner
foreningen/gruppen.
På generalforsamlingen fremlægges årsregnskab samt foretages valg af personer
til varetagelse af særlige opgaver: Revisor,optagelsesudvalg og
udstillingsudvalg samt materialeindkøb.
Generalforsamlingen skal indkaldes med minimum 3 ugers varsel.
Almindelig vedligeholdelse af maskiner og inventar påhviler medlemmerne og
andre betalende brugere.
|
|
§ 4.
|
Udmeldelse kan kun ske med 6 måneders varsel til den 1. i en måned.
|
|
§ 5.
|
Sabbat.
Det er muligt for medlemmer at holde sabbat i 6 måneder.
Sabbat skal søges med mindst 3 måneders varsel.
Dog skal der mindst være 4/5 betalende medlemmer tilbage under en sådan sabbat.
Sabbat fratager ikke stemmeret eller udstillingsret i gruppesammenhæng.
Efter en sabbat fordres mindst 2 år som betalende medlem før ny sabbat igen kan
bevilliges.
|
|
§ 6.
|
Eksklusion.
Et med dette formål med 1 måneds varsel skriftligt ind-kaldt medlemsmøde kan
med 5/6 majoritet af gruppens medlemmer beslutte at ekskludere et medlem, der
ikke opfylder de forpligtelser, som påhviler medlemmerne ifølge vedtægterne,
eller som handler til skade for gruppen.
Der kan stemmes ifølge skriftlig fuldmagt fra medlemmer, som ikke kan give
møde.
|
|
§ 7.
|
Vedtægtsændring.
Ændring af vedtægterne kan ske til enhver tid, dog skal ændringsforslag
skriftligt forelægges hvert enkelt med-lem mindst 3 uger før det skal behandles
på et medlemsmøde, hvor det i så fald skal vedtages med mindst 2/3
stemmeflertal af gruppens medlemmer. Som i § 6 kan der i påkommende tilfælde
stemmes ifølge skriftlig fuldmagt.
|
|
§ 8
|
Målsætnings- og samarbejdsdebat.
Medlemmerne mødes til en generel debat om målsætning og samarbejde mindst 2
gange om året så vidt muligt først i april og i oktober. Her aftales
medlemmernes solidariske forpligtelser med hensyn til deltagelse i nye
udvalgsarbejder og fællesopgaver.
Samarbejdet kan eksempelvis udmønte sig i gennemførelse af fællesudstillinger
af gruppens grafiske arbejder samt at arrangere åbne kurser og formidle
længerevarende undervisningsforløb.
|
|
§ 9.
|
Opløsning,
|
|
$9.1
|
Opløsning af gruppen kan vedtages med 2/3 stemme-flertal af samtlige medlemmer.
Opløsning skal dog, inden den iværksættes, forsøges undgået, f.eks. ved at det
tilbydes offentlig myndighed (kommune) eller andre interesserede kredse at
over-tage og videreføre værkstedet.
|
|
$9.2
|
Ved opløsning betales omkostningerne (herunder udgifter til flytning og
bortkørsel af maskiner og inventar) så vidt muligt af gruppens kapital, ellers
pro rata af medlemmerne.
|
|
$9.3
|
Medlemmerne har forkøbsret til inventar, og salg skal ske til en af
forretningsudvalget fastsat pris, eller til ved tilbuds lighed ved lodtrækning.
Opnås der ikke salg til medlemmerne, udbydes de pågældende effekter til salg
udenfor medlemskredsen eller ved auktion.
|
|
$9.4
|
Ejer gruppen efter opløsning en kapital, deles denne ligeligt mellem de til den
tid værende medlemmer.
|
|
$9.5
|
Hvis et eller flere medlemmer ved deres udmeldelse afstedkommer, at de
resterende medlemmer ikke ser sig i stand til at videreføre værkstedet, er
den/de udmeldte forpligtet til at deltage, også økonomisk, i opløsningen (se §9
stk. 2.)
|
|
§ 10
|
Hæftelse
Der påhviler ikke gruppens medlemmer nogen personlig hæftelse for de gruppen
påhvilende forpligtelser ,jf. dog § 9 stk. 2.
|
Foranstående vedtægter er vedtaget ved en skriftlig og hemme-lig afstemning som
fandt sted på et medlemsmøde: